Søg
  • GraffitiTagr Research

Graffiti koster DSB rigtig mange penge - hvor længe vil du betale?


Hvad er generelt samfundets aktuelle omkostninger ved graffiti? Det er ikke nemt at finde ud af. Så er det nemmere at finde priser på spraydåser og andet grej, som kan bruges til graffitien. Vi har dog fundet ud af. at udgifterne har været stigende i en lang periode.


Graffiti koster - stadig - DSB mange penge


Medierne fortæller med jævne mellemrum om de astronomiske udgifter ved DSB's kamp mod graffiti på togvogne. Men ingen har kunnet komme det til livs. Har man så gjort nok? Det må andre afgøre, men det er et emne, som ikke får ret meget opmærksomhed.


Snesevis af S-tog betjener hver dag tusindvis af pendlere, der skal på arbejde og hjem igen, besøge bekendte, eller bare tage en tur for at se udviklingen i København og omegn. Desværre er nogle af togstammerne ofte ude af drift, fordi de er til afrensning i Taastrup. Nogle gange kan de ikke tages ud af drift, fordi der ikke er erstatningstoge nok, og derfor kan man stadig se S-tog køre rundt i overbemalet tilstand.


I 2009 brugte DSB mere end 25 millioner kroner på at fjerne graffiti-hærværk, hvilket svarer til prisen for det dyreste årskort til alle zoner, til 1800 passagerer. Stigningen i udgiften fra året før svarer til en vækst på mere end 50 procent. Og stigningen er fortsat.


I 2017 brugte DSB næsten 68 millioner kroner på dels at forebygge og bekæmpe graffiti i hele landet, dels på at fjerne graffiti fra S-tog; den sidste post løb op på 40 millioner kroner. Derfor meddelte DSB i 2018, at man ville graffiti til livs, så man afsatte ekstra penge til forebyggelse og fjernelse af graffiti i den kommende periode. Det vil skatteborgerne måske ikke kalde en god idé, men de ekstra penge viste sig at blive nødvendige.


I 2019 var DSB's udgifter til at rydde op efter graffiti og andet hærværk på DSB’s tog steget til næsten 50,4 millioner kroner. Eller dobbelt så meget som i 2009. Hærværket er især gået ud over DSB's S-tog.


Copyright GraffitiTagr.com


Ifølge DSB skaber det utryghed blandt deres kunder at bruge tog eller opholde sig på stationer, der er overmalet med graffiti. Og der er kemikalier i spraymalingen, som ødelægger togenes overflade. DSB og politiet er derfor meget optaget af at fange hærværksmændene.


Straffen er hård


Graffitimalere risikerer op til seks års fængsel, udover de store erstatningskrav, som kan følge af deres hærværk. Man skal også være opmærksom på, at unge under 15 år risikerer at blive fjernet fra deres forældre og blive anbragt på en lukket institution, der kan minde om et fængsel.


Oven i dette skal lægges, at "en plet på toget bliver en plet på straffeattesten". Dømmes man for graffiti, kan straffeattesten se grim ud de kommende ti år. Og så kan det være meget svært at finde arbejde.


Man skal for eksempel have ren straffeattest for at blive buschauffør, flaskedreng i Netto, pilot eller ansat ved politiet. Desuden kan man få svært ved at komme ind i visse lande, herunder USA, hvis ikke man har ren straffeattest.



/Jan Eskildsen, Graffiti Researcher

Denmark Cities

Hold dig opdateret: Tilmeld dig vores nyhedsmail og få nyt om ulovlig graffiti - direkte i din mailboks.

©2020 - GraffitiTagr | Alle rettigheder forbeholdes | Brugerbetingelser | Privatlivspolitik

GraffitiTagr  | CVR DK-39636921 | Københavnsvej 81 | DK-4000 | Roskilde | Danmark