Søg
  • GraffitiTagr Research

Valgkamp er også graffiti

Hvad gør man ved graffiti-hærværk i din kommune? Spørg din politiker idag.


Samfundet bruger enorme mængder af penge til fjernelse af graffitti-hærværk, og beløbet stiger for hvert år. Siden Det Kriminalpræventive Råd i 2006 udgav en publikation, hvori graffiti blev beskrevet som et massivt problem, er problemet blevet større, målt på udbredelse af graffiti og beløbet til fjernelse af den.


Der er dog ikke lige meget graffiti i alle kommuner, viser en undersøgelse, som GrafftiTagr har foretaget. Vi har oprettet et kort – graffitikortet.dk – det viser udbredelsen af graffiti-hærværk for de byer, hvor vi detaljeret har kortlagt bykernen, i indtil videre 14 byer. Efter at have sammenstillet mængden af graffiti med parametre såsom indbyggertæthed og kortlagte km, har vi kunnet rangere graffiti-trykket, hvor højt tryk er lig med megen graffiti. I bunden af listen finder vi byerne Roskilde og Lejre der er absolut hårdest ramt, hvorimod byerne Hillerød og Sorø ligger i toppen med meget lidt graffiti-hærværk.


Copyright GraffitiTagr.com



GraffitiTagr forventer i løbet af 2022 at have kortlagt alle mellemstore og store danske byer. Vi opdaterer løbende graffitikortet.dk når en ny by er endeligt kortlagt og ved genbesøg af allerede kortlagte byer.


I forbindelse med kommunalvalget, har vi noteret, hvilket parti den pågældende borgmester er fra, og oprettet en benchmark, hvor det viser sig, at graffiti-trykket i en socialdemokratisk kommune er fire gange højere end i kommuner styret af Konservative, mens Venstre-kommuner ligger midt imellem.


Copyright GraffitiTagr.com



Graffiti er usynligt i valgkampen


Ifølge den nævnte rapport fra Det kriminalpræventive Råd var graffiti – der også er omtalt som hærværk, vandalisme og ødelæggelse – på 4. pladsen over det, der gør befolkningen mest utryg, hvor de bor. Igennem de seneste mange år har graffiti dog ikke fyldt meget, hverken på mediernes dagsorden eller på politikernes.


Når debatten om samfundets udgifter kører op til valg, er det oftest trafikale problemer, forhold i ældreplejen eller daginstitutioner, der diskuteres. Hvordan skal disse forhold og alt det andet prioriteres efter det kommende kommunalvalg, taler man om, og måske dukker den kommunale udligningsordning også op i debatten. Det gør graffiti alt for sjældent, selv om det mange steder udgør en ikke helt lille post på kommunens budget.


Hvad udgiften er til fjernelse af graffiti, hører vi normalt ikke meget om, men vi opfordrer til, at du undersøger det i din egen kommune. Der bliver brug for hver en krone i fremtiden, så ekstra udgifter til hærværk er ikke voldsomt populært i nogen kommune. Men ingen har kunnet komme det til livs.


Slipper kommunerne så nogen sinde for graffiti og de udgifter, der følger med? Det er svært at sige noget fornuftigt om. Der er prøvet forskellige tiltag, og samtidig ved vi, at man kan blive straffet og dermed forhindret i at få en ren straffeattest, hvis man opdages, mens man er ved at grise en mur eller en togvogn til.


Hvad gør man ved graffiti-hærværk i din kommune? Spørg din politiker idag.





/Jan Eskildsen, journalist og graffiti researcher for GraffitiTagr.com