top of page
Søg
Forfatters billedeGraffitiTagr Research

Hærværk er deres hobby – og du betaler

Mange kommuner er optaget af den kommunale udligning, og adskillige kommuner har i årevis fortalt, at de mangler penge og skal spare. Assens, Ringkøbing og Bornholm er bare nogle få eksempler på kommuner, der i år har ytret sig om økonomiske problemer.

Med det i tankerne, kan det undre, at graffiti stort set aldrig omtales som et økonomisk problem i sparetider til trods for, at det koster samfundet mange penge hvert år.

Koster rigtig mange millioner

I foråret 2010 erfarede offentligheden, at DSB's samlede udgifter i forbindelse med graffitihærværk mod S-togene var steget med mere end ni millioner kroner fra 2008 til 2009, hvor de brugte mere end 25 millioner kroner på de 2177 togsæt, som var blevet påmalet.


I oktober 2015 kunne flere medier fortælle, at stadig mere graffiti koster flere millioner, og at der i København blev brugt ti millioner kroner årligt på at fjerne graffitien.


To år senere, i 2017 var udgiften hos DSB steget til næsten 68 millioner kroner, fordelt på hele landet. Det er især S-togene, det går ud over, når graffiti-malerne skal udfolde sig med deres kostbare tidsfordriv. Alene udgiften på den slags tog beløb sig i hovedstadsområdet til 40 millioner kroner.


I Esbjerg brugte man et år mindre end 100.000 kroner på at fjerne malingen, da kommunen havde fremmet lovlig graffiti i samarbejde med deres SSP-team, gadekunstnere og graffitifolket. Noget tilsvarende havde stort set vist sig nytteløst i København


I Roskilde havde man i budgettet for 2018 étårigt afsat et rammebeløb på 0,5 mio. kr. til forhindring eller fjernelse af graffiti. Det er blevet foreslået, at midlerne, som anvendes til at udvide en kommunal små-job-ordningen, så den også omfatter graffitiafrensning. Da pengene i forvejen var afsat i budgettet, ville sagen ikke få nogen budgetmæssige konsekvenser i 2018, fremgår det af de kommunale sagsakter.

Graffiti-mængden ikke faldet

En debattør skrev i en kommentar til et medies artikel om graffiti, at manglen på ungdomsfængsler betyder millionudgifter til fjernelse af graffiti. Det lyder som en nem, men også dyr løsning at bygge flere fængsler, og ingen kan forudsige, om det ville hjælpe, for der har faktisk været afsagt strenge domme – for mange år siden.


Allerede i 2000 – altså for mere end 19 år siden – blev en ung englænder idømt 40 dages fængsel og tre års indrejseforbud; samtidig blev han dømt til at betale erstatning til DSB på 257.000 kroner for at have overmalet to S-togsvogne på Farum station så meget, at de måtte omlakeres, før de blev taget i brug igen. En togvogn, der er overmalet, må tages ud af drift, til den er renset, for kunderne skal kunne se ud af vinduerne, ellers kan de føle sig utrygge. Selv om afrensningen foregår med miljøvenlige kemikalier, sendes det beskidte spildevand gennem DSB's eget rensningsanlæg, før det løber til det offentlige kloaksystem.


Da underdirektør i DSB, Aske Wieth-Knudsen, blev interviewet af DR i 2018, troede han ikke, at graffitimalere tænker over konsekvenserne af deres hærværk.


DSB oplyser i december 2019, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at komme med en opgørelse for udgifterne til afrensning af graffiti på DSB’s tog for 2019. Den opgørelse forventer de at have klar senest ultimo januar 2020, men den umiddelbare vurdering er, at man havner på niveau med omfanget i 2018.

Kunst svines til med grimhed

Et andet, nyere eksempel på graffiti-hærværk fandt sted forleden på Brønshøj Torv. Efter at bydelensjuletræ , hvor tre tårne, der er opstillet som en form for kunstnerisk opdatering af torvet, blev påmalet med nogle grimme streger, som i den grad er svinet til med grimhed.

De tre tårne, der i anlægget på Brønshøj Torv står som minde om Københavns (og Brønshøjs) svenske belejring i år 1658 er blevet sprayet til – svinet til - med graffiti.

De tre tårne, der i anlægget på Brønshøj Torv står som minde om Københavns (og Brønshøjs) svenske belejring i år 1658 er blevet sprayet til – svinet til - med graffiti.


Det lokale medie, 2700-netavisen.dk skriver: "Dette seneste eksempel på hærværk er næsten symbolsk, da man som lokal borger nærmest kunne få indtryk af, at Brønshøj Torv er under belejring. Således er der desværre flere eksempler på grove drengestreger, og flere ulovlige aktiviteter, der virker til at have sit udgangspunkt ved Brønshøj Torv. ... I stedet for kulturelt liv bruges Torvet i stedet af unge hashhandlende og øvrige ballademagere, der skader vores fælles rum."


Beskrivelsen af situationen i lokalområdet er desværre ikke noget enestående, for andre steder er også domineret af personer, der åbenbart ikke bryder sig om friseret pænhed på offentlige pladser, men som gør hvad de kan for at male og spraye det arrangerede til ukendelighed for at vise deres tags.

Oplysning fortsætter

Opremsningen af graffitramte virksomheder kunne fortsætte, nærmest i en uendelighed, hvad læseren vil erfare, efterhånden som dette medie udvikler sig. Vi vil omtale en del andre eksempler i opstartsfasen, og efterhånden som der hen ad vejen følges op, vil vi også se på, hvilke fornuftige formål de mange penge kunne bruges til.

Det koster som nævnt mange millioner til afrensning af graffiti fra bygninger, hegn, huse, mure – og ikke mindst togvogne. Flere forretninger reklamerer med at de sælger maling og spraydåser til formålet, og det er et dilemma. Mens nogen påfører sagesløse store udgifter, tjenes der mange penge på hærværket andre steder. Et dilemma, vi senere vil beskæftige os med her på stedet.



/Jan Eskildsen, Graffiti Researcher

Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page